OUT OF SIGHT
Installation har taget navn efter det flertydige engelske idiom, der både kan betyde ude af syne, fremragende, skjult, spændende, spektakulært, usynligt, kostbart eller uopnåeligt.
De udstillede værker omfatter kunsthåndværk, fotografi, lydkunst og tekster i en fortløbende dialog mellem natur og kultur, mellem det enkelte menneske og dets drivkraft.
Det er kunsthåndværk, der i sin essens handler om unika indramning af ansigt og persona med et æstetisk og bæredygtigt naturmateriale.
Vi vil gerne styrke bevidstheden om menneskets samhørighed med naturen. Installationen består af flere kapitler, der til sammen er en besyngelse af brillen fra råmateriale til praktisk og æstetisk dagligdags brugsgenstand.
Dagen og vejen / du går klarsynet afsted / indsigtens årstid
– Suburban sensei, 2024
Til denne udstilling er vores indbyrdes samarbejde udvidet til også at omfatte en række udvalgte brillebærere, kunstnere og fagpersoner.
TAK
Med bidrag fra lydkunstneren Steven Borth II og fotograf Alexandre Archimbaud.
Om det “At se” er der bidrag fra Kim Skotte, Maja Lisa Engelhardt, Jorun Veiteberg, Tormod Tingstad, Christian Have, Erik Wikkelsø, Birte Zeuthen, Birgitte Escherich, Mickey Melskens, Kina Bodenhoff og Jytte Kløve. Der indgår portrætter af Rane Willerslev, Gun Gordillo, Gunnar Wille, Mie Skov, Henning og Lillian Møller Gram, Mogens Krabæk, Sille Krukow, Nadja Meyer
Eddy Boyer, Paul Cunningham og Birgit de Boissezon.
ColdHeggem
Pistolstræde 6
26818051
GRØNBECHS GÅRD BORNHOLM CENTER FOR KUNSTHÅNDVÆRK
16/6 – 1/9.2024
https://groenbechsgaard.dk/da/udstillinger-nu/coldheggem-out-of-sight/